Fra Berlin jagten 2011

- Referat af Jens O.

- Foto leveret af flere fotografer.

Fra Berlin jagten 2010

Referat fra 2009 jagten.

- Tekst af Lars Toft

Bevægelsesjagt Wittstocker Heide, Tyskland
Referat af Jens O.

Vi var 8 mand, der skulle af sted på 2-dages”bewegungsjagd” nord for Berlin, men desværre blev en syg, så onsdag d. 15.12 drog vi 7 mand af sted kl. 9 fra klubhuset.
Jeg havde en aftale med sygehuset i Silkeborg på vejen, men det blev også klaret.

Sidst på eftermiddagen var vi på vores Gasthaus i Heiligengrawen. Lille hyggeligt familieejet sted med en god atmosfære.

Pæne værelser med god plads. Aftensmaden var ikke noget at skrive hjem om, men morgenmaden var fin, og prisen for hele tjavsen var der absolut ikke noget at sige til. 4 dages overnatning, 2 måltider pr. døgn samt det meste af vore drikkevarer for ca. en tusse pr mand er vel OK.

Kan man finde ud af at sætte koordinater ind på Google Earth samt sætte dem ind på en GPS, så er man godt hjulpet, når en skovvej med jægere skal findes ”et sted i Tyskland” tidlig om morgenen i mørke. Desværre var der ”en stærekasse” med orange blitzlys, der fandt os på vejen, og den var godt nok ikke tastet ind på GP’en……..øv.

Ved jagttegnsvisning i en skurvogn fik jeg dog brug for al min skoletyskundervisning, for det viste sig, at vi danskere overhovedet ikke var på listen. Ups kære tyskere……og da jeg så fik det igennem, så spurgte de sørme om, hvordan jeg ville betale??
Lidt tumult, og vi var med på jagten.

Ved middagstid ringede jeg til Lars Toft, som så mailede til vores kontakt. Hvad der hjalp ved jeg ikke, men lige før Bo og jeg kørte med et schweiss-hold på eftersøg, blev jeg diskret standset af en af hjælperne, som undskyldte mange gange. Jo listen var dukket op, og det samme var betalingen, men på det tidspunkt havde jeg også haft en samtale med Herr Weber, som var øverste ansvarlige for jagten.

Schweiss-eftersøgningen gav – som ventet – negativ udfald på keiler, som Bo havde skudt til, men ikke ramt.
Til gengæld gav eftersøgningen en stor sidegevinst i form af en anskudt kronhind, som ikke var blevet meldt. Efter en kort hetz trak hunden hinden ned og vi hjalp med aflivning og udtrækning.

Ingen af vi danskere skød noget på førstedagen, men flere så en del kronvildt og også svin.

På anden dagen mødte jeg op i skurvognen hos tyskerne og var vist nok det de kalder ”bösig”. Jeg havde en forventning om, at vi blev tildelt ekstra gode pladser pga. af svigtet fra førstedagen, og det slog også til. Vi kom af sted som de absolut sidste, hvilket betød, at vi fik tildelt midterposter i såten.

Aage kvitterede med at skyde hele 2 store überleufere. Hans første svin nogensinde + et rådyr. Jørgen skød en stor überleufer, hans første i Tyskland, Bo skød en frisling, hans første svin i Tyskland, og jeg skød 2 frisling. Derudover ”skød” jeg den største dåhjort med mit Nikon, som jeg nogensinde har set på fri vildtbane i mit liv. Kæmpe stor oplevelse.

Vi 7 danskere skød således 7 stykker vildt i 10 skud. Dagen sluttede med megen regn, hvilket bland andet betød, at vi ikke fik ret gode foto’s med hjem. Aages kamera druknede desværre.

Men vi kørte glade tilbage til kroen, hvor ”den ikke fik for lidt”. Vores tøj var så vådt, at det måtte hænges i brusenichen, for at gulvet ikke skulle sejle. Men jeg tror, at alle var taknemmelige over, at vi ikke skulle køre hjem samme dag. Så den hellige grav var velforvaret…….

Alt i alt en god tur med tak til alle der deltog for godt kammeratskab.

Flot er den.!

Grisen ligger forendt oppe i toppen af billedet.

Et fint trofæ.!

Godt med venner.!!

Det ligner skumringen, altså færdig med jagten for denne dag.!

Det har sikkert været en spændende jagtdag.!

Det er jagtlederen i den orange jakke der uddelte beviser/hæder.

Den 2. december 2009 kl. 0930 var tidspunktet, hvor en del af foreningens medlemmer havde sat hinanden stævne foran foreningens jagthytte på Skæring Strandvej forud for samlet afgang mod den  lille tyske landsby Prötzel, hvor en 3 dages svine- og hjortejagt var i vente. 

Prötzel er beliggende en smule nordøst for Berlin ganske tæt på den tysk-polske grænse, hvor store statsskove giver gode jagtmuligheder på stærke svine- og hjortebestande.

I lighed med sidste år var jagten blevet arrangeret ved hjælp af foreningsmedlem, Ebbe Johansen, som er tidligere medlem af foreningens bestyrelse. Ebbe Johansen bestrider en rådgiverstilling i Udenrigsministeriet og er stationeret på den Kgl. Danske Ambassade i den tyske hovedstad. Her fordriver Ebbe sin fritid med bl.a. jagt, hvilket har givet gode kontakter til skovdistrikter i det aktuelle område. Dette har Ebbe ladet komme Skødstrup Sogns Jagtforening til gode ved at stille sig til rådighed som arrangør og delvist primusmotor for turens afvikling. Naturligvis bakket op af foreningens formand Leif Madsen, som formidler til foreningens interesserede medlemmer, ligesom Leif står for at indsamle nødvendige papirer til de tyske myndigheder. Stor tak til Jer begge for indsatsen..!

Dette års puslespil med at få bilerne fyldt op med jægerne og deres ret så omfangsrige udstyr var gået op i en højere enhed, og ikke et eneste sæde var i overskud. Således kunne turen sydover tage sin begyndelse.

De ca. 650 kilometer blev tilbagelagt uden nogen problemer og alle 28 jægere ankom i god ro og orden til ”Den Gyldne kartoffel” , hvor vi sammen skulle tilbringe de 3 følgende dage . En enkelt dansk jæger dukkede af uvisse årsager ikke op.

I kroens hyggelige skænkestue/restaurant blev vi modtaget af Ebbe, som var ankommet i forvejen og medbragte de bestilte tyske jagttegn. Ud over at have booket jagterne mv. havde Ebbe også arrangeret indkvarteringen på kroen. Så hver jæger fik straks at vide på hvilket værelse og sammen med hvem, han skulle bo. Der var fra kroens side gjort opmærksom på, at nogle af deltagerne var nødsaget til at tage til takke med en opredning, idet kroen ikke disponerede over tilstrækkeligt mange senge. Det var vi imidlertid indstillet på, hvorfor der udbrød lidt panik, da det viste sig, at opredningerne ikke var på plads, da de berørte deltagere kom på værelserne. Kroen reagerede prompte og indkøbte straks oppustelige senge, som blev installeret og monteret med sengelinned mv.  Jeg tror således, at alle jægere fik mulighed for at sove under acceptable forhold, selvom nogle af værelserne var fyldt godt op.

Da selskabet i år var noget større end i december 2008, havde Ebbe fået arrangeret det således, at vi skulle spise vore måltider i ”Backhaus”, som er beliggende i kroens anneks, hvor også værelserne findes.

”Backhaus” er indrettet som et hyggeligt selskabslokale med bl.a. bar og buffet. Desuden findes der, som navnet antyder, et gammeldags bageri, hvor der bages godt og velsmagende brød. Bageriets ovne er et studie værd, idet de opvarmes med brænde som et gammeldags komfur. Når først ovnene havde været i brug i dagens løb, var der slet ingen besvær med at holde varmen om aftenen under indtagelse af aftensmaden.

For at minimere problemerne med aftenmenuen var der alle 4 aftner bestilt buffet. Det var efter undertegnedes overbevisning til alles tilfredshed. Der blev hver aften serveret en forret i form af suppe. Desuden flere forskellige slags kød mit ”gemüse und alles” og der kunne så sluttes af med lækker ost og lidt sødt. Slet ikke værst, når prisen pr. måltid kun lige ramte de 15€ (godt kr. 110,-). Disse gode og veltilberedte måltider blev skyllet ned med det tyske øl, som kunne købes i store glas til venlige priser.

Den første aften i ”Backhaus” gik hurtigt. Der blev talt meget om de forestående jagtdage og Ebbe gav oplysninger om, hvordan jagterne med stor sandsynlighed ville blive afviklet. Herunder hvilke vildtarter som var frigivet på de forskellige revirer. Vi måtte dog afvente endelig besked indtil jagtdagens parole, sammen med sikkerhedsbelæring, som er lovbefalet i henhold til den tysk jagtlovgivning. En ting lå dog fast.! Jagten ville alle 3 dage komme til af foregå fra tårne eller stiger, hvor man skulle forblive fra jagtens start og indtil tidspunktet for ”Hahn in Ruh”. Normalt fra kl. ca. 09:00 til 12:30.

Vores tyske ven fra sidste år Herr. Heindel ankom til stedet samme aften. Han og kassereren kunne således få afregnet, ligesom Herr Heindel kontrollerede alle vore tyske jagttegn.

Der blev hele aftenen stillet mange spørgsmål om, hvad der måtte skydes mv. og om hvor meget der evt. skulle erlægges i trofæafgift ved nedlæggelse af f.eks. en stor Keiler. Det var jo trods alt det, som de fleste af os var kommet for. De af os som var med sidste år, huskede ganske tydeligt de to heldige skytter, som begge nedlagde fine eksemplarer af slagsen. (Jens O og Poul Hegelund). Flere af os sad denne aften med ønsket om, at det i år måtte være en selv, som ville være blandt de heldige jægere, der ville få skudchance til en gris med store tænder. Nå.! der var jo 3 jagtdage i vente og med det in mente, var det som om, det ikke kunne gå galt.

Næste dag kl. 0700 var jægerne klar  på parkeringspladsen. Vejret tegnede til at blive godt, og taskerne var pakket med div. fornødenheder, så opholdet i tårnene ikke ville blive for anstrengende. Grunden til det tidlige mødetidspunkt var, at første jagtdag skulle foregå på et revir tæt ved Oranienburg/Teufelssfenn, som er beliggende ca. 1 times kørsel fra ”Den Gyldne Kartoffel”.

Ebbe opgav koordinater, som kunne tastes ind i bilernes GPS, hvorefter der var afgang i kolonne mod bestemmelsesstedet. Efter kort tids kørsel måtte vi indse, at kolonnekørsel på tysk Autobahn ikke rigtigt er noget, som lader sig praktisere. Dertil er trafiktætheden simpelthen for stor. Alle chaufførerne fandt dog frem til bestemmelsesstedet til tiden, og  der blev ikke kørt med hastighed over det tilladte. I modsat fald ville der nok også have været  kontant afregning med de to ”kasketter”, som i udkanten af Oranienburg havde taget opstilling i vejkanten med noget, som med sikkerhed ikke var et almindeligt kamera.! Uha. Jeg håber, I alle undgik at blive pløkket med en laser-gun.!

Ved ankomst til reviret blev vi alle tjekket før indkørsel på området. Tysk grundighed fornægter sig ikke. Vort selskab slap dog for videre formalia ved indskrivningen, idet vores jagtleder Herr Heindel havde sørget for det fornødne. Foruden det danske selskab var der ca. 50 tyske jægere, som havde indtegnet sig til dagens jagt. Der skulle dog alligevel være plads nok til alle, idet reviret efter det oplyste strakte sig over ca. 1700 hektarer.

Kl. 08:30 blev parolen afholdt af Frau Busch. Det foregik naturligvis på tysk, og de danske jægere spidsede ører. Ganske som ventet måtte der skydes: Kronhind, kalve, rålam og rå, frischlinge, überläufer og sidst med ikke mindst , Keiler.

Derefter var der afgang i mindre hold ud på reviret, hvor vi blev sat af i vore tårne. Vi

var på plads ikke meget senere end kl. 9:00. Derefter var jagten begyndt.

Selv fik jeg denne dag anvist et ganske højt og overdækket tårn. Det stod i siden af en skovvej ca. 300 fra en noget større gennemgående vej. I tårnet var god plads og frit skud til i alle retninger. Det skulle dog vise sig, at jeg ikke fik løsnet skud denne dag, idet det eneste jeg så var en rudel kronvildt, som kl. ca. 10:30 i fuld fart krydse vejen ca. 200 meter vil højre for tårnet. Kl. ca. 12:20 listede et rådyr sig over vejen ca. 125 meter til venstre og netop ude for den grænse, som jeg havde skønnet værende forsvarlig.

Kl. ca. 13:00 var så godt som alle retur ved udgangsstedet, hvor der var klargøring til paraden. De ca. 80 jægere havde nedlagt 30 stykker vildt fordelt på 2 hjorte, 6 hinder, 11 kalve, 6 firschlinge, 2 überläufer og 3 råvildt.

Jeg kan i skrivende stund ikke huske nøjagtige, hvor meget danskerne tegnede sig for. Men flere andre end jeg havde heller ikke løsne skud.

Mens vi ventede på, at al vildtet skulle komme frem til paraden, kunne vi stille både sulten og tørsten. Der var nemlig sørget for ”varmt køkken” i form af en noget bedaget ”Gullaschkanon”

Apparatet virkede dog efter hensigten og vi kunne købe varm ærtesuppe, hvori der blev placeret en stor tysk brockwurst.  Halv liters øl kunne købes for 1 €.

Mens vi spiste vores varme mad, gik snakken naturligvis om hvad der var set og blevet skudt.

Nogle virkede en smule skuffede, idet man ikke mente, at 30 stk. vildt til over 80 skytter var noget imponerende resultat.  Men nu udgør antallet af vildt på paraden jo ikke udelukkende “værdien” af jagten.

Da de traditionelle grankviste var delt ud til de heldige skytter, satte danskerne atter kursen mod “Den Gyldne Kartoffel”, hvor aftensbuffeten ventede.

Forinden spisningen var der på flere værelser “debriefing” af jagten samt prøvesmagning på div. medbragte opstrammerer, ligesom der var indkøbt og medbragt øl til selskabet.  Kl 19:00 var middagen serveret, men vi kunne naturligivs ikke starte før vore blæsere havde afspillet “frokostsignalet”.

Under måltidet fortalte deltagerne på skift om dagens oplevelser på jagten. Her havde mange set vildt. Færre havde haft skudchance mens nogle heldige også havde nedlagt vildt.

Fredag den den 4. December skulle vi jage på et revir ganske tæt på kroen. Der var kun ca. 15 min køretid til Forstrevier Picheberge.  Ved vor ankomst var vejret ikke særligt godt. Det var koldt og desuden var der en forholdsvis tæt tåge. Det lettede dog inden vi startede på jagten.

Dagens parole foregik som dagen før med den obligatoriske sikkerhedsbelæring. De jagtbare vildtarter var de samme – synes de fleste at have opfattet. Dog blev der noget uklart sagt, at hinder ikke længere var frigivet. Dette var der nogle danskere , som ikke havde opfattet.

Herom senere.

Denne dag fik jeg anvist en ganske komfortabel hochsitz med ryglæn og fint anlæg til riflen. Terrænet var fint med lidt spredt bevoksning, som gav meget fine skudmuligheder.  Problemet var bare, at jeg ikke så andet end eet skykke råvildt. Det var så tæt på tidspunktet for “Hahn in Ruh”, at jeg undlod at skyde.

Andre i selskabet havde dog haft skudchance. Danskerne stod iflg. mine optegnelser denne dag for 4 kronhinder, 1 kronkalv, 2 rålam, 1 rå og 1 då. Ialt 9 stykker vildt. Det var lidt skuffende, at der slet ikke kom vildsvin på paraden.

Dette kunne efter flere af danskernes udsagn og bedømmelser tilskrives for lidt tryk på svinene. De tyske hundefører lod således lidt tilbage at ønske. De leverede ikke varen denne dag. Desuden gik der ganske lang tid med eftersøgning og paraden trak lidt ud. Men vi kunne jo fordrive tiden med tobak og noget varmt mad fra madvognen.                                                                                      

Paraden blev suppleret med hornblæsning af både danske og tyske blæsere.

Med hensyn til den lidt uklare parole var der ifølge tysktalende deltagere tale om en alt for dårlig besked, når der er udenlandske jægere med på jagten. Dagen efter var der rettet op på dette ved at der til hver skytte blev udleveret en seddel med anført frigivet vildt.  

Aftenen blev denne dag også tilbragt i fællesskab i kroens ”Backhaus”, hvor vi smagte på både ”Dunkel” und ”Weiss” mens dagens oplevelser blev delt med de andre i selskabet.

Som aftenen skred frem, var vi nogle stykker som forsøgte os med div. jægerviser, som Niels Jørgen havde været så venlig at bringe med i fotokopi.  Må nok i denne anledning sige, at jeg på et tidspunkt sad og håbede, at vi var bedre til at skyde end synge.

Turens sidste jagtdag var kommet. Lørdag den 5. December skulle vi på reviret Forst Wulkow kun ca. 20 km fra den tysk/polske grænse.

Denne dag fik jeg anvist et lille ca. 1 m højt tårn. Her var der frit skud hele vejen rundt. Jeg kunne i fuld ståhøjde få rigtigt sving i riflen, hvis rotten af svin skulle finde på at lægge vejen forbi.

Det skete dog ikke..! Først kl. 12:25 – altså kun 5 minutter fra ”Hahn in Ruh” - skimtede jeg i venstre øjenkrog noget stort komme luntende. Jeg fik straks riflen i anslag og korset fandt hurtigt bladet på en meget stor hjort, som slet ikke anede uråd.  Jeg kunne følge den hele tiden, mens den kom nærmere og nærmere. Da den stod ca. 70 m fra mit tårn, standsede den op med siden direkte til. Jeg kunne med lethed have sluppet kuglen og set en meget stor hjort forende. Jeg nåede endog at komme til at sidde og ærgre mig over, at jeg ikke i stedet for at smide riflen til skulderen havde taget mit kamera og skudt nogle kanonbilleder af denne meget fine hjort.

Kort efter fortsatte han videre gennem skoven. Da han forsvandt, rettede jeg min opmærksomhed mod stedet, hvor jeg første gang fik øje på hjorten. Her fik jeg i en skovkant ca. 100 meter væk øje på 6 andre store hjorte, som stille og roligt gik og nød tilværelsen. Da var klokken dog blevet noget over lukketid og det var tid til at pakke sammen.

Da min naboskytte – Carsten Vibholm – kom, spurgte han mig om jeg havde set den store hjort, som han vurderede til at være mindst en 14 eller 16 ender.  I hvert fald noget større end de hjorte Carsten har på sit revir lidt uden for Århus.  Jo.! jeg havde set den og kunne også godt have skudt den. Jeg nåede ikke at tælle takker, idet Jeg havde travlt med at sikre riflen.

Jeg fik samme aften af vores jagtleder Herr Heinde at vide, at når sådanne hjorte er frigivet koster det i størrelsesorden 6500€ at nedlægge dem..! Bare lige til orientering til dem, som måske ikke helt havde fattet, hvad der blev sagt på parolen.

Jens O. havde afgivet skud til en 6-ender hjort, som han dog ikke fik æren for. Der var nogen uklarhed om, hvem der havde leveret, idet en tysk jæger også mente at have skudt til dyret. Tyskeren fik æren og trofæet. Jeg tror egentlig Jens var ganske godt tilfreds, idet trofæet ikke var det pæneste man kunne forestille sig.

Den sidste jagtdag var forbi og nogle af de danske jægere havde besluttet sig for at sætte kursen direkte mod Danmark. En enkelt satte dog kursen mod Polen, hvor han skulle fortsætte jagten. Det var i øvrigt Per Fuglsang Christensen, som har gjort sig den ulejlighed at lægge billeder og videoklip ud på YouTube. Søg på: ”Berlin Uge 49 2009” og du kan selv tjekke og danne dig et indtryk af dette års foreningsjagt til Berlin.

De af os som ikke kørte direkte til Danmark sluttede af med middag på kroen.

Søndag morgen var der efter morgenmaden afgang hjemover.  Forinden skulle vi dog lige have afregnet med kroen. Her blev vi igen positivt overrasket mht. prisen. Vi måtte således erlægge 150€ , som dækkede 4 x overnatning – 4 x morgenmad og 4 x aftenbuffet.  I dansk mønt er det ca. 1150 kr. Det må siges at være rørende billigt. Det er ca. hvad man skal give for én overnatning i Danmark. Og så er det vel og mærket uden mad.

For de af Jer som måske har fattet interesse for at deltage kan jeg oplyse, at ud over omkostning til den billige overnatning og forplejning, havde hver mand betalt 230 € for de tre jagtdage og 25€ for tysk jagttegn.

Dertil skal man lægge udgiften til transport frem og tilbage. Det var i år et spørgsmål ml. de enkelte chauffører og passagerne i bilerne.

Men en samlet pris for det hele pr. mand har været ca. kr. 4500.

I øvrigt skal der fra alle os uden bil lyde en stor tak til Jer, som kunne/ville lægge køretøj til. Uden Jer havde det ikke været muligt..!

Der var kun ganske få af de danske jægere, som havde ekstra udgifter til trofæer mv.  Men det er jo en personlig afgørelse hvor meget man vil trykke af.

Bestyrelsen i SSJ vil gerne takke Jer alle for opbakningen til dette arrangement.! Mht. til jagten i 2010 kommer der snarest information. Dette års jagt skal ført evalueres og evt. ændringer overvejes.